Hvad betyder Swift-kode?

Swift-kode

Swift-kode, også kendt som BIC-kode (Bank Identifier Code), er en international standardkode, som banker og andre finansielle institutioner bruger til at identificere hinanden under pengetransaktioner. Swift-kode er en unik identifikation af hver bank på globalt plan og hjælper til at sikre, at penge sendes sikkert fra den ene bank til den anden.

Swift-koden består af 8 til 11 alfanumeriske tegn. De første fire tegn er altid bogstaver og angiver bankens kode. De næste to tegn er også bogstaver og repræsenterer landekoden. De efterfølgende to tegn kan enten være bogstaver eller tal, og de repræsenterer placeringen eller byen for den pågældende bank. De sidste tre tegn er valgfrie og kan være bogstaver eller tal, som repræsenterer bankens afdeling.

For eksempel, i Swift-koden “NDEADKKK”, er “NDEA” bankkoden for Nordea, “DK” er landekoden for Danmark, og “KK” er bykoden for København. Denne kode fortæller os, at vi sender penge til Nordea i København, Danmark.

Swift-koder bruges primært i internationale pengeoverførsler. De sikrer, at pengene lander på den rigtige bankkonto og i den rigtige bank, uanset hvor i verden denne bank er placeret.