Få styr på regnskaberne

8DK - BankDanmark.dk - dinero.dk

Driver du en mindre virksomhed, enten alene eller sammen med andre, så er det meget vigtigt, at du fra starten får styr på bogholderi og regnskab. Det gælder ikke mindst, hvis du har brug for kapital og er afhængig af din bank for at få driftskredit, lån til inventar, bil eller andet. Banken vil til enhver tid vide, hvordan din virksomhed går, og derfor skal du have styr på tallene.

Der findes mange måder at håndtere dette på. Er du travl og har du ikke tid til selv at beskæftige dig med tal og bogføring, kan du vælge at købe alt det, der hører til i den boldgade, hos en ekstern leverandør. Det kan være en revisor eller en freelance bogholder, som kan hjælpe dig enten hjemmefra eller ved at komme ud til dig i din virksomhed. Dette kan dog hurtigt løbe op, og der er flere og flere regnskabsprogrammer til en fair pris, der arbejder med AI og kan autopostere dine bilag, ved et enkelt billede fra telefonen.

Find det bedste regnskabsprogram

Der findes en del regnskabsprogrammer på markedet, som henvender sig til små og mellemstore virksomheder. Dinero er det mest brugte regnskabsprogram for små virksomheder, men der er efterhånden også kommet andre til – heriblandt Meneto.

Uanset hvilket program du vælger, er det afgørende, at du kan scanne bilag ind eller indsende dem til programmet via din smartphone, så registrering af bilag kan foregår hurtigt og enkelt. Mange små erhvervsdrivende kommer bagud med bilag og bogføring, fordi det er en besværlig ting, og der går mange historier om den lille håndværker, der dukker op til det årlige møde hos sin revisor med fire bæreposer med løse bilag i tilfældig orden. Den situation kan du undgå at komme i med et program som Dinero, hvor registreringen af tingene foregår enkelt og smertefrit.

Med et regnskabsprogram sikrer du dig, at du er up to date med bogføringen i din virksomhed, så du også kan angive moms korrekt og få betalt lønninger og A-skat på korrekt vis. For dig selv som erhvervsdrivende er det en stor tilfredsstillelse at vide, at du hele tiden kan trække en opdateret balance ud af dit system, så du hele tiden ved, hvordan økonomien i din virksomhed har det. Det er nemlig ikke nok at kigge på bankkontoen og se, om der er plus eller minus – at drive en virksomhed er en langsigtet affære, der skal planlægges, så du kender din økonomi også lidt længere frem i tiden.